Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Klassedannelse

Princip for klassedannelse

Formål:

  • At skabe forudsigelige rammer omkring det enkelte barn ved overgange og ændringer i klassedannelsen
  • At få sammensat 0., 7. og 10. klasser, der kan give alle elever de bedste muligheder for at indgå i stærke læringsfællesskaber, hvor den enkelte elev kan blive så dygtig som muligt, samtidig med at betydningen af social baggrund minimeres
  • At sikre klassestørrelser, som er pædagogisk og økonomisk forsvarlige

Alle elever, der bor i Maribo Skoles skoledistrikt, har ret til optagelse på Maribo Skole.

Undtagelsen er elever der, af centralvisitation, er visiteret til andet skoletilbud.

Er der forældre, der bor uden for Maribo Skoles skoledistrikt, som ønsker, at deres barn indskrives på Maribo Skole, kan det imødekommes, hvis elevtallet derved ikke overstiger 24 elever i klassen[1], og hvis der ikke er særlige pædagogiske overvejelser, der taler imod.

Ved klassedannelse er det skolens ansvar:

  • At forældre til nuværende og kommende elever i god tid bliver informeret om klassedannelsen og den medfølgende proces
  • At skolebestyrelsen på deres møde i februar drøfter og beslutter klassedannelsen (antallet af klasser til kommende skoleår)
  • At der er et særligt fokus på den gode overgang mellem børnehave og førskole samt mellem 6. og 7. årgang. Overgangen skal indeholde informationsmøder, professionelle drøftelser og kan indeholde ryste-sammen-arrangementer for eleverne i skoleåret forud for de enkelte overgange
  • At skolebestyrelsen får et fyldestgørende pædagogisk og økonomisk grundlag forud for beslutningen om klassedannelsen.

Frit skolevalg:

Forældrene har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg, såfremt elevtallet i den enkelte klasse derved ikke overstiger 24 elever[2].

Forældre har altid krav på, at deres barn optages i en folkeskole i det distrikt, hvor barnet bor eller opholder sig (distriktsskolen). Udgangspunktet er barnets folkeregisteradresse.

Er der flere elever (uden for distriktet) der ønsker skolen, end der er pladser, anvendes følgende

kriterier i prioriteret rækkefølge for optagelse:

1. Søskende til elever der allerede er indskrevet på Maribo Skole

2. Afstandskrav – dette således at elever, der bor tættest på skolen, optages først.

Klassedannelse i skoleforløbet:

Der dannes hvert år nye klasser på henholdsvis 0. klassetrin, 7. klassetrin og på 10. klassetrin

Skolebestyrelsen skal minimum én gang årligt tage stilling til klassedannelsen. Dette sker som udgangspunkt i februar måned med ikrafttrædelse skoleåret efter. Bestyrelsen kan i løbet af skoleåret beslutte opdeling eller sammenlægning af klasser. Denne klassedannelse kan kun ske ud fra ressourcemæssige og/eller pædagogiske hensyn

Der er mulighed for udvidet, fleksibel holddannelse ved tæt samarbejde på en årgang.

Sammensætning af nye klasser:

Det tilstræbes, at der:

  • Sammensættes homogene klasser, hvor der tages udgangspunkt i elevernes alsidige, personlige ressourcer herunder deres faglige og sociale kompetencer
  • Dannes klasser med lige mange elever samt ligelig fordeling af køn, idet der tages hensyn til de fysiske rammer samt ovenstående.

Holddannelse og udsat klassedannelse:

Skoleledelsen kan på 0. og 7. årgang udskyde den permanente klassedannelse, til der er gjort erfaringer med gruppedynamikker i forbindelse med forskellige former for holddannelse. Det er ligeledes muligt at udvide samarbejdet mellem flere klasser gennem holddannelse, der styrker læringsfællesskabet.

Det er hjemmets ansvar:

  • At have et positivt og konstruktivt udgangspunkt i forhold til klassedannelsen, herunder at lade tvivl komme skolen til gode og lade eleverne afprøve de nye klasser
  • At deltage i informationsmøder forud for overgangen.

 

[1] Elevtallet på 24 er forudsat at der på den/de øvrige klasser på årgangen er 28 elever.

[2] Elevtallet på 24 er forudsat, at der på den/de øvrige klasser på årgangen er 28 elever.

 

Vedtaget april 2022.