Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Maribo Skole
Mobil menu

Trivselspolitik og antimobbestrategi

Lolland Kommune har siden august 2015 haft en fælles trivselspolitik på folkeskolerne og med den skærpede opmærksomhed fra undervisningsministeriet omkring oprettelsen af en national klageinstans omkring mobning, er trivselspolitikken redigeret efter de nye retningslinjer, samt justeret med afsæt i det fælles læringssyn og de fælles værdier på 0-18 år området - ”sammen om læring og livsduelighed”.

Vores fælles værdier og læringssyn 0-18 år

Værdier

Det skal være inspirerende, udfordrende og lærerigt at være barn og ung i Lolland Kommunes Dagtilbud og Skoler. Vores børn skal møde voksne, der begejstrer og stimulerer deres nysgerrighed og lyst til at være, lære, opleve og dannes. Vi vægter børn og unges medbestemmelse og medindflydelse i et ligeværdigt samspil.

Læringssyn 0-18 år

I et 0-18 års perspektiv arbejder vi med at skabe betingelser, hvor børn og unges nysgerrighed, lege- og lærelyst og motivation bliver imødekommet. Det betyder, at ledere og medarbejdere arbejder målrettet på at skabe situationer, som åbner for børn og unges engagement, trang til at udforske og glæde ved at lære nyt.

Læringssynet fordrer ledere og medarbejdere, der med personlighed, engagement og professionalisme evner og har lyst til sammen med børn og unge at skabe læringsmiljøer præget af tillid, gensidig respekt og tydelige forventninger i et klima, hvor det er trygt at lege, eksperimentere, prøve og lave fejl.

Fællesskabet i skolen er vigtigt

Det er vigtigt, at børn og unge lærer, at alle mennesker er forskellige og kan se betydningen af, at have gensidig respekt og forståelse for hinanden, for at udvikle og bevare det gode fællesskab.

Derfor arbejder alle medarbejdere på at skabe betingelser hvor fællesskaberne, både mellem børnene/de unge og mellem ansatte og børnene/de unge og mellem de forskellige afdelinger i Lolland Kommune fremmes:

  • Sammen om læring og livsduelighed
  • Medbestemmelse
  • Engagement
  • Motivation
  • Lokal forankring.

I fællesskabet:

Rummer vi alle børn og har også plads til dit barn og går aktivt ind i konflikter og tager mobning alvorligt. Vi bestræber os på at forebygge mobning og social isolation ved at sikre, at ingen børn er uden for fællesskabet ser vi vigtigheden i et positivt samarbejde mellem skole og hjem.

I Lolland Kommune har vi en forståelse af at trivsel og mobning ikke er individorienteret, men derimod gruppeorienteret og med fokus på klassekulturen. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller bliver forvekslet med mere uskyldige former for drillerier eller konflikter mellem børn. Vi mener derfor at det er vigtigt at præcisere begrebet, så vi alle tager afsæt i den samme forståelse.

Lolland Kommunes definition på mobning trækker på den nyeste forskning som den norske specialist på området, professor i psykologi Dan Olweus og forsker i mobning og mobbekultur Helle Rabøl Hansen har stået i spidsen for. Deres definitioner på mobning er som følgende:
- ”En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.” (Olweus)

Negative handlinger kan f.eks. være:
Direkte fysisk vold f.eks. skub, slag, spark etc. Handlinger ledsaget af trusler og hån samt det at sige ubehagelige og lede ting.
Handlinger uden ord, ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen, eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller håne.
Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem isolering og udelukkelse fra gruppen/børnefællesskabet.
- ”Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at være.” (Rabøl Hansen)

Lolland Kommunes skoler mener, at ved at koble disse to definitioner, så får vi et meget godt udgangspunkt for en fælles forståelse.

Mobning anskues altså i denne forbindelse som et socialt fænomen - ikke et individuelt problem. Mobning bliver til gennem sociale processer og foregår mellem mennesker. Det betyder at ALLE i og omkring skolen har et ansvar for at stoppe evt. mobning og sikre trivslen.

Digital mobning:

Børn og unges fællesskaber foregår i dag også i den digitale verden. En verden hvor der kan foregå digital mobning som det kan være vanskeligt at styre. Derfor er det mere nødvendigt end nogensinde, at børn tidligt lærer om gode fællesskaber - også i den digitale verden, så børn og unge kan trives og færdes trygt i den digitale verden.

Handleplan ved mobning:

Når der observeres eller fås oplysning om mobning:

  1. Afdelingsleder orienteres
  2. Ansvarlige personer/teams tildeles opgaven:
  • Undersøger oplysningen hos de involverede og i teamet samt sætter fokus på klassekulturen i forhold til trivsel
  • Aftaler forholdsregler med det involverede team. Klassens/teamets lærere og pædagoger involveres i løsning af problemet
  • Orienterer forældre – aftaler evt. møde
  • De ansvarlige følger op og giver tilbagemelding til ledelse, klassens team og forældre efter 1 måned
  • Laver plan for fortsat problemløsning sammen med den/de involverede, hvis mobningen fortsætter samt sætter fokus på klassens generelle trivsel og kulturer.

Når skolen får oplysning om mobning:

Uanset hvem på skolen der får oplysningen, følges samme procedure som beskrevet ovenfor.

Opfølgning

Skoleleder orienterer bestyrelsen en gang årligt om antallet af tilfælde med mobning samt deres status.
1. Løst i løbet af 1 måned
2. Løst
3. Stadig et problem der arbejdes med.

Skolebestyrelsen drøfter en gang årligt trivslen på skolens afdelinger, herunder forslag til nye tiltag. Tilsvarende løftes mobbeproblematikker til drøftelse i forældreråd, elevråd og fælleselevråd.