Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Præsentation af SFO

SFO Søtrolden

Leg, medbestemmelse og fællesskab

I SFO Søtrolden fortsætter børnenes dag i trygge og genkendelige rammer. Her er der fokus på leg, fantasi og fællesskab. Børnene har stor medbestemmelse og vælger selv blandt en bred vifte af aktiviteter, både planlagte og spontane.

SFO’en har egne lokaler med bl.a. fællesrum, kreative værksteder, hyggerum og LEGO-rum. Vi bruger også skolens faciliteter som hallen og faglokaler, og udendørs har vi bl.a. multibaner, bålhytte, vikingehytte, legeplads og svævebane. Et særligt hit er vores rollespilsområde med udklædning og rekvisitter.

Hver eftermiddag serverer vi et lille måltid i SFO’ens café.

Pædagogisk tilgang og børnesyn

Vi arbejder ud fra et anerkendende og involverende børnesyn. Vi forsøger altid at forstå barnets perspektiv og tilpasser rammerne, når det møder udfordringer, frem for at kræve mere, end det er klar til. Vores tilgang bygger på otte samspilstemaer, som danner grundlaget for det daglige relations arbejde. Du kan læse mere om dem nederst på siden.

Traditioner og oplevelser

Hos os er året fyldt med traditioner og fælles oplevelser, som både børn og voksne ser frem til. Vi holder bl.a.:

  • (U)hyggelig halloweenfest
  • Julearrangementer
  • Bedsteforældredage
  • Temadage og udeliv
  • Hatteteater
  • Besøgsdag + åbent hus for alle dagtilbud i Maribo
  • Emneuge med fernisering ved åbent hus

Fællesskab, glæde og nysgerrighed er drivkraften i vores hverdag både i skole og SFO.

Kom gerne og besøg os

Vil du vide mere om Blæsenborgafdelingen, SFO Søtrolden eller vores pædagogik, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at byde jer velkommen i vores fællesskab, hvor børn lærer, leger og trives i trygge og inspirerende rammer.

Dokumenter

8 samspilstemaer med foto

Shape Created with Sketch.