Princip for meddelelsesbog
Formål:
Meddelelsesbogen skal understøtte dialogen mellem skole og hjem om elevens faglige og alsidige udvikling og den efterfølgende opfølgning på dialogen
Meddelelsesbogen skal sikre, at både elev, forældre og skole ved, hvad der er de væsentligste fokuspunkter og heraf følgende indsatser i elevens faglige og alsidige udvikling
Meddelelsesbogen supplerer den øvrige dialog mellem elev, forældre og skole via AULA, skole-hjem-samtaler, elevsamtaler, forældremøder mv.
Mål:
Meddelelsesbogen skal understøtte elevens oplevelse af mestring og bidrage til, at eleven får øje på egne styrker og ressourcer.
Rammer:
Meddelelsesbogen er digital og tilgås via AULA
Meddelelsesbogen er til enhver tid tilgængelig for forældre og elev
Elev og forældre kan skrive kommentarer til fokuspunkter
Hver kommentar skal starte med en dato
Der angives altid en dato for opfølgning
Meddelelsesbogen opdateres løbende, når fokuspunkter ændrer sig – dog minimum 2 gange årligt, evt. i forbindelse med skole-hjem-samtale.
Formelle krav:
Der i henhold til Folkeskolelovens §13b, nogle formelle krav som skal være opfyldt.
For elever på 1.-9. klassetrin skal fokuspunkter for den faglige udvikling i fagene dansk og matematik indgå i meddelelsesbogen
For elever i børnehaveklassen skal fokuspunkter for den faglige udvikling i kompetenceområderne sprog og matematisk opmærksomhed indgå i meddelelsesbogen
På 7., 8. og 9. klassetrin skal meddelelsesbogen ud over de to foregående pkt. indeholde oplysninger om elevernes overvejelser om uddannelse og de faglige krav til uddannelsen. Meddelelsesbogen skal tillige indeholde oplysninger om eventuelle særlige målrettede skole- og vejledningsindsatser, der måtte være igangsat
For elever i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin med udfordringer i skolen, skal meddelelsesbogen endvidere indeholde oplysninger om de indsatser og den opfølgning, skolen har iværksat for at imødekomme elevernes udfordringer.
Meddelelsesbogens fokuspunkter:
Meddelelsesbogens fokuspunkter er formuleret med afsæt i, hvordan skolen kan understøtte elevens faglige udvikling og trivsel
Fokuspunkter formuleres i et anerkendende sprog, hvor der er fokus på elevens ressourcer
Fokuspunkter kan være såvel individuelle som fælles for en klasse eller en årgang
Fokuspunkter kan også oprettes af hele det pædagogiske personale
Et fokuspunkt i meddelelsesbogen indeholder som udgangspunkt:
Beskrivelse af fokuspunkt
Beskrivelse af skolens indsats i forhold til fokuspunktet og af eventuelt indgåede aftaler
Beskrivelse af, hvordan forældrene kan støtte elevens og skolens arbejde med fokuspunktet
En tidshorisont for arbejdet med fokuspunktet.
Skole og forældre har en gensidig forpligtelse til at følge op på meddelelsesbogen.
Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet. Første gang året efter vedtagelsen af princippet, i april måned.
Til skolebestyrelsens tilsyn kan indhentes svar fra elever og forældre om, hvordan de oplever brugen af meddelelsesbogen.
Maribo Skoles bestyrelse
Vedtaget den 6/6-2023.