Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hyttetur/lejrskole

Princip for lejrskole

Lejrskole skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling, styrke sammenhængskraften på skolen og mellem skolen og samfundet.
Lejrskole er en del af undervisningen og som udgangspunkt skal alle elever deltage.

Lejrskole er for følgende årgange:

  • 4. årgang med 2 overnatninger på Lolland/Falster
  • 7. årgang med 2 overnatninger på Lolland/Falster
  • 8. eller 9. årgang med 4 overnatninger i Danmark/udlandet.

Skolerejse er for følgende årgang:

10. årgang med 4 overnatninger/5 dage i udlandet

Skolens ledelse træffer beslutning om den enkelte lejrskole efter forslag fra elever, forældre og klassens team.

Udgiften til lejrskolen dækkes af skolen. Undervisningen i folkeskolen er gratis og dermed skal forældrene ikke betale for lejrskolen, men kun opkræves kostpenge svarende til 100,- kr. pr. påbegyndt døgn, med undtagelse af skolerejsen for 10. årgang, hvor der er brugerbetaling udover kostpengene.

Skolens specialklasser kan efter aftale med skoleleder fritages for betaling.

Klassens team træffer i samarbejde med forældrene beslutning om, hvad der må med-bringes af lommepenge mv.

Overnatningsarrangementer kan efter aftale med skoleleder afholdes.

Godkendt på skolebestyrelsesmøde den 19. december 2022.